0 kommentarer

Mord på kostskolen af Lucinda Riley

af d. 14. august 2022
Info
 
Sideantal

469

Udgivet

2022

ISBN

9788702356915

Originaltitel

The Murders at Fleet House (oversat af Ulla Lauridsen)

Udgave

1.

 

Da en elev findes død på en kostskole i det østlige England, ønsker både rektor, forældre, elever og politi at dødsårsagen afklares hurtigt, så der ikke skal udbryde panik på skolen. Desværre står det hurtigt klart, at dødsfaldet ikke blot skyldes en tragisk ulykke, men er overlagt mord. Spørgsmålet er bare, hvem der både havde motiv og mulighed for at begå drabet? Hvem ville dog myrde en 16-årig dreng? Og da skolen rammes af endnu et dødsfald, får efterforskerne ekstra travlt.

Jazz er stadig ved at komme sig over bruddet med ekskæresten, der også var hendes kollega, da hun kontaktes af sin chef, der beder hende tage et kig på sagen på kostskolen. Jazz, der egentlig gerne vil lægge efterforskningsarbejdet bag sig og komme videre, siger modstræbende ja, og trækkes hurtigt i sagen.

Kriminalromanen Mord på kostskolen blev skrevet af Lucinda Riley år mange inden hendes død i 2021, og er nu udgivet med hjælp fra hendes søn. Man kan dog ikke mærke på romanen, at den er færdiggjort af en anden end forfatteren selv, den virker helstøbt og velgennemarbejdet. Det er en af den slags ‘hyggelige’ krimier, hvor drabelige detaljer og beskrivelser er udeladt, og hvor der er plads til drama på kærligheds- og familiefronten ved siden af mordmysteriet.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter