0 kommentarer

Kys din kæreste på rejsen af Pia Konstantin Berg

af d. 14. august 2022
Info
 
Sideantal

270

Udgivet

2022

ISBN

9788702340143

Originaltitel

Kys din kæreste på rejsen

Udgave

1.

 

En corona-kærlighedsroman? Det er hvad du har i vente, hvis du kaster dig over ‘Kys din kæreste på rejsen’. Og en hyggelig og velskrevet en af slagsen, kan jeg tilføje.

Caroline har på overfladen godt styr på livet, da coronaen rammer. En lækker lejlighed, drømmejobbet som musikanmelder, og en hed affære med chefen. Gode venner at drikke øl og gå i byen med (omend de to bedstevenner begge virker ‘foran’ på livet med faste kærester og den ene endda en baby på vej). Men da coronaen ‘lukker for verden’, går det lige så stille op for Caroline at alting måske alligevel ikke er så godt. Jobbet er pludselig usikkert, da der ikke længere er nogle koncerter at anmelde. Venner isolerer sig med deres bedre halvdele. Og flirten Kaare er gået i isolation med konen og børnene. Og med et bliver Carolines nærmeste kontakt den aldrende nabo John, samt Casper, som Caroline bliver ved med at støde ind i.

‘Kys din kæreste på rejsen’ er en letlæst roman om, hvad det vil sige, at have styr på livet – eller nok i virkeligheden det komplet modsatte. Pia Konstantin Berg lader hovedpersonen overveje og genoverveje, hvad der er det vigtige her i livet, og hvordan man skal prioritere. Derudover får man som læser lov til at komme med ind i starten på en flirt, og sammen med Caroline opleve sommerfugle i maven, og den der, hvad mon det her kan føre til?-stemning, og det er ret hyggeligt.

 

Anmeldereksemplar

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter