0 kommentarer

Melorme i madpakken af Gitte Søby Madsen

af d. 18. april 2021
Info
 
Sideantal

65

Udgivet

2021

ISBN

978-87-94084-65-9

Originaltitel

Melorme i madpakken

Udgave

1, udgave, 1. oplag

 

Sol er ikke altid så glad for at skulle spise det hendes mor giver hende med i madpakken. Hendes mor har nemlig en profil på instagram hvor hun viser alt mad frem da hun går op i at man skal spise insekter fordi det er bæredygtigt. Til sammenskudsgilde i mormors haveforening er der dog en dame som bliver syg af maden og det påvirker alligevel Sols mor så meget at da hun skal på tv og lave den bæredygtige mad, så går det slet ikke som planlagt. Men det viser sig efterfølgende at det slet ikke var Sols mors mad damen blev syg af, så nu kan mor måske komme tilbage på sporet. For Sol vil jo gerne have at hendes mor er glad også selvom det betyder at hun selv skal spise insekter.

De ter en meget relevant børnebog, som rammer lige ned i den tids klimasnak som vi har pt. Og derfor vil den også være underholdende for hele familien at læse sammen. Det er en bog både for små og store børn og den kan virkelig skabe debat hvis man tager den i brug i de mindre klasser. For der er jo ingen tvivl om at både børn og voksne i dag ved at vi skal gøre noget godt for klimaet. Men om vi ligefrem skal spise insekter, ja det kan man jo så få en god snak om ud fra denne historie.

Det er en sjov fortælling og det er nemt for et barn at relatere til når ens forældre er lidt pinlige og når man ikke vil være den i klassen som skiller sig ud. Men det er også en hyggelig bog som uden at pådutte en noget som helst, blot forsøger at få en til at tænke over hvad man selv kan gøre for at hjælpe vores klima godt videre. Og til slut i bogen får man et par opskrifter som det helt klart kan betale sig at afprøve.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter