Mansours øjne af Ryad Girod

Usj, hvor er det befriende at høre (læse) en ikke-vestlig stemme; veltalende, indtrængende suggesterende. En sandstorm af følelsesmættede sentenser om en dramatisk begivenhed og dens tragiske baggrund, som fuldkommen oversvømmer sin læser i kultiveret eksotisme.

Den prisbelønnede algierske forfatter Ryad Girod lykkes med sin lille roman “Mansours øjne” at skabe et frugtbart møde mellem arabisk tradition og vestlig modernisme. En uvant læseoplevelse, sært medrivende, imponerende lærd, inciterende rytmisk – og derfor et must for enhver, der tør gå på opdagelse i mindre velbesøgte egne af vores store, mangfoldige klode.

Handlingen er gribende enkel: Fortællerens nære ven og gymnasiekammerat tilbage fra Syrien, Mansour, er på vej hen over en central plads i Riyadh, Saudi-Arabien, for at blive halshugget. Omkring ham skråler en hadefuld menneskemængde Gassuh! Gassuh! Halshug ham! Halshug ham!

Fortælleren ser paralyseret til, mens han minder sig selv om begivenhederne, der er gået forud.

Mansour med de lysende øjne, tiptipoldebarn af Algeriets befrielseshelt Abd al-Qadir, har en lidelse, der langsomt, men ubønhørligt æder hans hjerne op. Han begår en dødssynd efter saudiske forhold (hvilken afsløres først sent), men hans tilstand formilder ikke den rigide dommer Abu Daud, der følger koranen:

“Den, til hvem Gud ikke giver lys, har ikke lys.”

Slut med de to venners ture rundt i den svimlende smukke saudiske ørken i Mansours labre Camaro 6 2L V8. Slut med receptioner på den franske ambassade, hvor selveste præsident Hollande smiler “sit tåbelige smil” – og hvor vores gæstearbejdende helte drikker sig bimlende berusede. Slut med den dårende Nadine, der er så dejlig, at et blik fra hendes øjne kan få gamle venner til at forråde hinanden.

Skridt for skridt nærmer Mansour sig den måtte, hvor han skal knæle og en skarp sabel dele ham i to. Imens funderer hans ven over, hvordan det arabiske folk, som i gamle dage bekendte sig til de græske tænkere og levede i en strålende, fredelig og frem for alt oplyst civilisation, i dag er blevet udøvere af den “sorte islam”.

Afskyen for nutidens islamisme, som den praktiseres i bl.a. Saudi-Arabien, er slet skjult: “Ethvert folk som mister sin tænkning og sin storhed [kaster sig] uvægerligt ud i vold og selvdestruktion … Når bladet hugger din hals over, vil et helt folk, en hel nation, et helt trossamfund vende tilbage til en førislamisk, sort, voldelig og apokalyptisk periode.”

Læs venligst “Mansours øjne”. Vi skylder verden for et øjeblik at forlade vores egne moralske skyttegrave, vores egen lineære tidsopfattelse og blive en my klogere på arabisk kultur og tankegang. Viden fremmer forståelsen.

Lån bogen på biblioteket