0 kommentarer

Argus – Den flyvende detektiv af Sally Sharf

af d. 28. marts 2022
Info
 
Sideantal

47

Udgivet

2022

ISBN

9788743045045

Originaltitel

Argus - Den flyvende detektiv

Udgave

2. udgave

 

Arnold, Noller, Piratos. Vores hovedperson har mange navne og kælenavne. Han bliver kaldt Piratos når han har sin klap for øjet, han mangler nemlig det ene øje. Men for det meste har han et glasøje sat i og så bliver han kaldt Noller. Han skal bo hos sin faster mens hans forældre skal til Kina. Han har sommerferie så han skal underholde sig selv en del, for faster skal arbejde. Den ene dag sker der noget ret ulækkert. Faster har købt en ‘gammel Ole’-ost og sætter den ude på altanen indtil den skal bruges, men en måge får gat i den og bliver syg af den, så den laver et kæmpe svineri og det må Arnold rydde op. Men det er altså ikke helt nemt at vaske en måge. Senere viser det sig at mågen kan snakke. Og de indleder et samarbejde, da mågen er detektiv. Mågen ønsker sig kun mad når de skal deles om dusører fremover. Nu skal de så bare finde noget at opklare. Der må da for eksempel være hunde der er løbet væk. Men det er ikke så nemt. Så opdager de en dame på en stige som prøver at fange en fugl, og der er nogen ulykkelige børn. Måske de her kan hjælpe?

Titlen kommer af at mågen hedder Argus og selv om det egentlig mere er Arnold der er hovedperson, så deler de nok pladsen ret godt. Og de har da også en helt særlig ting til fælles.

Man får her en børnebog der lærer en noget om samarbejde, accept, venskab og hemmeligheder. Og der er også noget der tyder på at der godt kunne komme flere historier om de to, senere hen. Det ville jeg personligt sætte pris på, for det er en sjov historie man nemt kan leve sig ind i.

Bogen henvender sig til flere aldersgrupper. Er godt til højtlæsning, til børn der læser selv og til større børn og barnlige sjæle. Man hygger sig undervejs og de fine illustrationer giver lige lidt ekstra. Der måtte gerne have været endnu flere.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter