208
2004
87-91332-49-4
Arizona (fransk) ; La mine d'or de Dick Digger ; Rodéo ; Sous le ciel de l'ouest, redaktion: Michael G. Nielsen ; forord: Horst Berner ; dansk del af forord: Michael G. Nielsen ; oversættelse: Niels Søndergaard ; tekstning: Thomas Berger
I Danmark er Lucky Luke udgivet i en rækkefølge der rent kronologisk er en rodebutik. De to allertidligste historier udkom først i album nr 35, og de efterfølgende måtte man vente indtil dansk nr 54. Men med samlebindet her råder Egmont bod på miseren. Samtidig er der korte introduktioner, både til selve serien, dens tegner Morris og til mange af historierne.
“Arizona” er den første Lucky Luke, og vores cowboy ligner en træmand. Han mangler sin sorte vest og sit røde tørklæde, til gengæld er hans trofaste ganger Jolly Jumper med fra første side. Og figurerne har kun fire fingre, et lån fra Disney, som Morris var voldsomt inspireret af, og de tidlige Lucky Luke er netop opbygget som meget flydende forløb, ligesom en tegnefilm. Der sker gennem albummet en udvikling fra træmændene til en mere realistisk stil. Fire fingre bliver til fem, lemmerne bliver mindre runde og mere kantede, og baggrunde er ikke længere ren nuttet Disney.
For samlere og komplettister er der flere sjældenheder, endda et par sider der aldrig har været udgivet hverken på fransk eller dansk, da de var gået tabt i posten mellem Morris amerikanske adresse og de franske udgivere.
Emnerne er typiske western klichéer: dueller, rodeoer, indianeroverfald, skuddueller, saloonslagsmål og hængninger. Alene i dette samlebind forsøges Luke hængt ikke kun én, men to gange.