0 kommentarer

Livet som det kunne have været af Miriam Toews

af d. 1. maj 2009
Info
 
Sideantal

243

Udgivet

2006

ISBN

87-7973-173-2

Originaltitel

A complicated kindness

 

East Village er en lille flække, der ligger i Canada. Gudsforladt er East Village dog ikke, for byen er befolket af menonitter, der lever et fromt liv mens de venter på at dø så de kan komme op til Gud.

Nomi er en ca. 15-årig pige, der bor i East Village sammen med sin far, Ray. Nomi´s mor Trudie og søsteren Tash er begge blevet smidt ud af det religiøse fællesskab og har taget flugten hen til grønnere græsmarker, hvor folk ikke er så påtrængende religiøse.

“Livet som det kunne have været” er en slags hverdagshistorie om Nomi´s hverdag i et samfund, der dybest set har et menneskesyn, som Nomi har svært ved at stå inde for.

For at klare sig gennem hverdagens trummerum pjækker Nomi fra skole, tager lidt stoffer i ny og næ og drømmer sig væk til East Village i New York, hvor hun mener, at hun ville få et rigere liv.

Om Nomi er dømt til at bebo East Village for evigt skal ikke afsløres her, det må man læse bogen for at finde ud af.

Selvom “Livet som det kunne have været” behandler et alvorligt emne bliver bogen aldrig kedelig. Personerne er godt beskrevet og bogen er faktisk velskrevet. Bogen givet et godt indblik i hvordan det må være, at være fastlåst i en tilværelse, som man ikke er tilfreds med.

Jeg kan kun give bogen 4 store stjerner og anbefale Jer andre også at læse “Livet som det kunne have været”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter