0 kommentarer

Kuk i trafikken af Emelie Andrén og Salla Savolainen

af d. 8. september 2017
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2017

ISBN

978-87-638-5226-5

Originaltitel

Kuk i trafikken (oversat af Kim Langer)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Kuk i trafikken” er en rigt illustreret bog for børn fra 3 år og opefter.

Som man kan gætte sig til ud fra titlen handler bogen om biler og vejmaskiner, og man kunne måske derfor tro, at bogen primært er rettet mod drenge (eller drengepiger). Jeg vil dog mene, at bogen egner sig til både drenge piger.

Bogen foregår på et bilværksted, hvor Alfred, Astrid og Axel arbejder. De lapper dæk, skifter olie og giver biler eftersyn – og hvis det står helt slemt til bliver bilerne sendt til skrot.

”Kuk i trafikken” foregår over en dag på bilværkstedet, der starter som en fredelig dag, hvor Alfred, Astrid og Axel kan drikke kaffe. Da en bil kører galt i et stort hul i vejen får trekløveret dog meget travlt med at reparere den ødelagte bil, men også med at ringe til vejarbejderne, der skal udbedre hullet i vejen.

Der er her tale om en bog, hvor illustrationerne fylder mest – teksten fylder næsten ingenting og er også ret enkel i opbygningen. Derfor kan man sige, at bogen måske primært er henvendt til mindre børn, der ikke er begyndt at gå i skole endnu.

”Kuk i trafikken” er en fin og let læst billedbog, som de fleste børn sikkert vil synes om. Jeg vil mene, at bogen både fungerer som en pegebog for meget små børn, men også som en højtlæsningsbørn for de lidt større børn. Desuden vil jeg mene, at illustrationerne næsten er bedre end selve teksten.

Bogen er som nævnt ganske fin og underholdende – og bogen får derfor 4 stjerner med på vejen herfra.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter