0 kommentarer

Kujonen af Christian Mørk

af d. 24. maj 2017
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2017

ISBN

9788702226140

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Jeg er lidt fascineret af Christian Mørk og det startede med at jeg læste “Darling Jim” og i den grad blev revet med af sproget og handlingen, og siden har jeg læst alle hans øvrige bøger og nu er turen så kommet til hans tiende, “Kujonen”.

Det er næsten som at komme tilbage til start med denne roman. Bogen er dog meget anderledes, hvor Darling Jim er en spændingsbog, befinder Kujonen sig i grænselandet mellem roman og biografi. Men rammerne – det fængslende Irland – er de samme, denne gang er det bare forfatteren, den danske ,der er i fokus sammen med hans ni år yngre kærlighed irske Nora Broy alias succes forfatteren Kris Power. Men det er ikke bare synonymet der giver Nora mere end én personlighed, hun lider af cyklotymi – maniodepression – og skader systematisk de mennesker hun holder af. Hun forsøger at advare Andreas, men han er totalt tonedøv og fantaserer kun om sine drømme: Nora, børn og hus i det smukke Irland. På trods af de svigt og ydmygelser han udsættes for ender det alligevel med at han lader sig besnære og mener han kan frelse hende. Men en mand der ikke kan redde sig selv, kan heller ikke redde andre, og da tingene til sidst bliver kørt helt op begynder Andreas at agere.

Jeg synes det er en god bog, men på et tidspunkt cirka midtvejs gik jeg lige lidt død, det var som om det kørte i tomgang, lidt for meget af samme skuffe, men jeg tror jeg bare mangler lidt forståelse for Andreas følelser og måde at håndtere tingene på. Da jeg lige kom over mit dødvande, blev resten af bogen hurtigt læst.

Jeg synes det er en god roman, der skildrer et forhold på en noget anden måde, end man normalt støder på. De følelser, der rører sig hos Andreas og de ting han udholder, fordi han lader hende tage styringen og ikke selv tager ansvar for sit liv, og det det gør ved dem begge, er beskrevet på en indlevende måde.

En anderledes men meget læseværdig Christian Mørk.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter