Kaninen i månen – India: a Travel Non-Survival Kit af Patrick Leis
379
2005
87-02-03259-7
Patrick Leis er en yderst alsidig herre. Han skriver romaner, arbejder som illustrator, er bodypainter og meget andet.
Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst flere af hans gysere, og kan med stor fornøjelse anbefale titler som “Requim” og “Jagtmarken”. Desværre synes jeg ikke, at hans rejsebog til Indien lever op til disse.
Romanen handler om Nick fra Avedøre, som arver nogle penge efter en onkel. Nick har aldrig været nogen steder, men han beslutter sig for at rejse til Indien, og her konfronteres han med sider af livet, som han ikke har set før. Tiggerne og fattigdommen ramler ind over ham, men i stedet for at blive følsom over for al elendigheden, udvikler han en hård skal af ufølsomhed og bliver nærig som aldrig før.
Leis tegner et billede af en umoden generation rygsækrejsende, som i virkeligheden er så egocentrerede, at de ligeså godt kunne rejse rundt i et hvilket som helst andet land, for de får ikke noget blivende med sig, når de rejser videre. I stedet for går tiden med fester og samvær med de andre rygsækrejsende.
Romanen prøver at være morsom, men det virker ikke rigtig. Sproget bliver trættende, og de mange detaljer om Indien finder ikke sin plads i romanen.
Mod slutningen får Nick et nervesammenbrud, og da han vender hjem til Danmark, ser det ikke umiddelbart ud til, at han er kommet videre med sit liv. Så heller ikke som udviklingsroman er der fuld valuta for pengene.
Måske er “Kaninen i månen” i virkeligheden mest en roman for unge, som gerne vil en tur til Indien. Jeg følte i hvert fald ikke, at jeg ramte ind i målgruppen for historien.
Jeg vil i stedet for se frem til, at næste del om zombierne fra “Requiem” udkommer.
