0 kommentarer

Kaliffen af Nis Jakob

af d. 30. marts 2021
Info
 
Forfatter
Omslag
Sideantal

441

Udgivet

2021

ISBN

9788793660205

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Så kom den – bind 4 i Nis Jakobs utrolig fængslende thriller serie Wolf. Kaliffen fortsætter direkte i forlængelse af Missil, men for nye læsere og læsere der lige skal have de små grå frisket op, har Nis været så elskværdig at lave et kort resume af de tre første bøger. Har man ikke læst de første bøger, vil jeg dog helt klart anbefale at man gør det, ellers vil man snyde sig selv for en forrygende læseoplevelse.

Inessa kan ikke holde ud at være i Østrig, og får Spike til at hjælpe hende og familien hjem til Moskva. Men næppe er hun landet, før hendes kærlighed til Vladimir bringer hende  vanskeligheder, og hun må tage kampen op med en gammel fjende. Imedens har Wolf travlt i København, hans søn er blevet rullet og tæsket af nogle rockertyper som ikke vil ham det godt, og Wolf sætter sig for at finde frem til voldsmændene. Samtidig er hans ven politikommissær B&O og hans lille gruppe kommet i problemer, efter de har stukket en taske med syv millioner til side til sig selv, under en razzia hos en københavnsk narkobande. Et tyveri som banden får nys om, og de sætter alt ind på at få pengene igen.

Selv om Wolf og Inessa har hver deres at se til, må de smide hvad de har i hænderne og flyve til Paris. I det syriske flygtninge miljø, er det lykkedes IS at oprette en europæisk afdeling, styret af en syrer under dæknavn Kaliffen. Den privat international efterretningstjeneste, som Wolf og Inessa arbejder for, har skaffet oplysninger om et nærtstående terrorangreb et sted i Europa. Så det haste for de to agenter med at få elimineret Kaliffen og beslaglægge materialet om terrorplanerne.

Jeg vil ikke sige mere om bogens handling, men blot anbefale den på det varmeste. Som jeg indledte med at skrive, så er det en fængslende bog. Nis Jakob formår virkelig kunsten at have mange bolde i luften på en gang, imedens han langsomt spinder enderne sammen, til en helstøbt thriller. Samtidig er  bøgerne i Wolf-serien også meget politisk aktuelle i de scenarier der udspilles. Man kan ikke frigøre sig fra tanken, kunne dette være virkelighed, og ikke “bare” en fiktion skrevet for at underholde læseren. Jeg har faktisk kun ét problem med Wolf-serien…det er, når bogen er læst skal jeg vente et år på den næste, og der er lang tid til 2022 hvor bind 5 –  Eliksir – udkommer.

Nis Jakob (1961) har siden sin debut i 1999 skrevet 18 romaner, og Wolf-serien er netop blevet solgt til udgivelse i Sverige. Bogen er udlånt af JAKOBs PRESS, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter