104
2010
978-87-02-10069-3
René Jean Jensen har planlagt at dagdrømme og det er til tider lidt sært at deltage i. Prøv at tænke på den måde, du selv dagdrømmer – det starter med konkrete tanker om forholdsvis håndgribelige ting, men løber hurtigt løbsk og kommer til at handle om ting, der ikke giver meget mening for andre end en selv.
Første del af digtsamlingen hedder “Korte ophold” og er præcis korte ophold i forfatterens tankestrøm. Jeg havde noget besvær ved at beslutte, hvad jeg synes om digtene. Ofte er det spændende, lettere dadaistisk og udfordrende at bevæge sig rundt i en anden persons drømmetanker, men desværre er denne abstrakthed også digtenes svaghed i flere tilfælde. Man kan have drømme, der på trods af, at de er drømme, giver mening i sin helhed og så kan man have drømme, der godt kan beskrives sætning for sætning, men ikke giver meget mening alt i alt. Sådan er det også med digtene i den første del.
Del to af digtsamlingens anden del “Principielt afsløret” leder tankene hen på, at dagdrømmeriet bliver mere bevidst og det synes jeg er synd. Digtene bliver mere navlebeskuende og overreflekterende på en måde, selv om de stadig har mange af de positive træk ved de syrede, drømmelignende beskrivelser.
Del tre “Sidder der nogen her?” er svær at beskrive. Den er lidt som at høre rigtig lækker musik og blive spurgt om, hvorfor man er så vild med den musik og derefter er nødt til at svare, at man ikke kan sætte en finger på noget bestemt, men at det bare flyder og er lækkert. Det er som om sproget om og om igen får et ja til sit spørgsmål og derfor bliver ved med at bevæge sig fremad. I digtsamlingens andre to dele var der mange vidunderlige sætninger, men de hober sig ligefrem op i denne tredje del. Det bliver bare ved og ved og det man jo egentlig ikke brokke sig over.
“Jeg har planlagt at dagdrømme” bevæger sig op og ned i drømmelignende bølger, der nogle gange er vidunderlige og andre gange går tabt i drømmenes tåger.