0 kommentarer

Jagten på supervaccinen af Morten Dürr og Bo Skjoldborg

af d. 15. november 2020
Info
 
Sideantal

235

Udgivet

2020

ISBN

978-87-92789-63-1

Originaltitel

Jagten på supervaccinen

Udgave

1. udgave

 

Så er der ellers fart over feltet i denne selvstændige historie om Kurt og Mikkel. Endnu engang er de ude på ballade, denne gang er det af en lidt mere alvorlig slags. De vil gerne tjene nogen penge og får hjælp til at hacke sig ind i Den centrale vidensdatabase, af et yngre familiemedlem til Mikkel, så de kan sælge opgavesvar med mere til de store klasser. Især den ene af de store drenge har tilbudt gode penge. Det går ikke helt som planlagt, da der nu er nogen efter dem. Nogen der spiser plastik og som ligner tvillinger, men slet ikke er det… Det hele er meget mærkeligt og handler i sidste ende om, at der skal lanceres en vaccine til gavn for alle, men som der selvfølgelig er en skurk der prøver at få noget ud af selv og tjene penge på. Og så er der også en kvindelig skuespillerinde, som er ret klog, der har en ret stor rolle, men det må du som kommende læser selv opdage hvad handler om.

En hæsblæsende og spændende bog, med masser af underholdning og sjove indfald. Minder meget om de andre bøger om Kurt og Mikkel, men med en lidt anderledes historie end ellers.

Henvender sig til store børn der læser selv, eller barnlige voksne som gerne vil underholdes uden at skulle tænke for meget over tingene. Og man kan nemt forestille sig drengenes univers, måden det er beskrevet gør det hele ret levende.

Man får en god historie, bliver mindet om at man nok skal holde sig på den rigtige side af loven, og at venskaber tit er vigtigere end så meget andet.

Alt i alt et ganske fint værk, som kan anbefales herfra og som man kan more sig lidt over. Så sæt i gang og kom med ind i en historie som er fangende og morsom.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter