Isfald af Liselotte Michelsen

Med “Isfald” debuterer Liselotte Michelsen som skønlitterær forfatter. Det gør hun godt. Det gør hun faktisk rigtig godt.

Monica er gift med Thomas og har en lille søn. Erik er ikke gift med nogen, bor hos sin bror og har ingen børn. Begge savner noget i livet. Indhold, mening, formål. Hvad som helst. Monica har erfaring med bjergbestigning, og Erik har en drøm om at gå på ski til Nordpolen. De mødes hos Eriks bror, og bliver herefter enige om at tage en tur sammen til Svalbard. Monica for at komme væk fra det hele, og Erik for at træne til nordpolsturen. Det skal blive en tur der på forskellige måder ændrer livet for dem begge.

Liselotte Michelsen skriver godt. Ordene flyder let, uden at blive overfladiske og ligegyldige, snarere tværtimod. Det føles som om hun har arbejdet grundigt med hver enkelt sætning, og som læser er jeg helt tryg i hendes selskab, og må gang på gang glæde mig over flotte sætninger, der hæver sproget op og giver det fylde.

Forfatteren tager sig god tid til at bygge sine karakterer op, så de kommer til at fremstå ægte og troværdige. Og som det frilufts- og vandremenneske jeg er, har jeg slet ikke svært ved at følge Monica og Eriks tanker og handlinger. Derfor var det også helt trist, da sidste ord på sidste side var læst. Nu havde jeg lige lært dem at kende, og var kommet til at holde af dem. Selv om slutningen ikke var som jeg havde forestillet mig, kunne den nok ikke ende anderledes, hvis den skulle være troværdig. Både Monica og Erik fik det de gik og sukkede efter. På hver deres måde.

Jeg håber at “Isfald” kun var det første skønlitterære værk fra Michelsens pen. Hun er en blændende historiefortæller, og jeg vil meget gerne læse mere af hende.

Bogen som sådan havde desværre lidt skønhedsfejl. Der var alt for mange gange hvor der simpelthen manglede et ord midt i en sætning, og hele vejen igennem var stregen gennem ø’et så tynd, at jeg jævnligt skulle se ekstra godt efter for at finde den. Det ødelagde ikke Michelsens værk, men det ødelagde lidt flow’et i læsningen, når jeg med jævne mellemrum skulle finde ud af, om der stod o eller ø i et ord (der er forbavsende mange ord med ø der betyder noget helt andet, hvis de læses med o), eller når jeg skulle gætte hvilket ord det var, der var røget ud af sætningen. Det er lidt ærgerligt at håndværket ikke er i orden, når nu fortællingen er mere end i orden.

Men, “Isfald” er uanset disse små “udfordringer”, absolut værd at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk