Ingen åbner af Christel Wiinblad

“Ingen åbner” er endnu et mesterværk fra Christel Wiinblad, og er andet bind af Wiinblads triologi om sorg, misbrug, kroppens reaktioner og sprogets muligheder.

Vi følger “kroppen” fra trilogiens første bind “Prolog”, der blev misbrugt at sin far, og nu ikke længere er en lille pige, men en ung kvinde. Overgrebene fra kvindens barndom har sat sine spor og hun er tynget af en spiseforstyrrelse, ubehag ved fysisk og psykisk nærhed, og et mylder af tvangstanker om, hvad hun bør gøre og tænke.

Heldigvis møder kvinden en fantastisk mand, der vil gøre alt for at hjælpe hende, og som hun virkelig er forelsket i. Det starter vi som læsere i hvert fald med at tro.

Bogen består primært af kvindens tanker, hvilket afslører, at det er kvindens tankegang, der holder hende fast i en ulykkelig tilstand. Og alt virker så pludselig mere håbefuldt med kvindens nye kærlighed, der forsøger at få kvinden tilbage på sporet.
Som bogen skrider frem, bliver det dog tydeligt, at kvindens tanker i ret lille grad er hendes egne. Det er i stedet tanker, hun føler, hun bør have, eller tanker, som hun direkte citerer fra andre. Oftest fra manden. Herved bliver det også klart, at manden i virkeligheden ikke hjælper kvinden, men i stedet bruger hendes svaghed.

Dette er en bog om, hvor galt det kan gå og hvor farligt det kan være at miste kontakten med sig selv. Det er en bog, der kræver, at læseren selv udfylder en masse huller i fortællingen – og det er sørme skønt – og det er en meget klog bog, der stiller spørgsmålstegn ved vores virkelighedsopfattelse; er usikkerhed det samme som narcissisme? er det på en måde forståeligt at nogle mennesker tiltrækkes af børns bløde, bløde hud? er gode vinanmeldelser altafgørende?

Lån bogen på Bibliotek.dk