0 kommentarer

Inden frosten af Henning Mankell

af d. 14. juli 2004
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

504

Udgivet

2003

ISBN

87-02-01493-9

Originaltitel

Innan frosten

 

Den første bog om Ystad politi siden den store serie om kriminalkommisæren Kurt Wallander, men denne gang omhandlende Linda Wallander.

Linda er Kurt Wallanders datter, som er gået i faderens fodspor indenfor politiet. Hun er netop blevet færdig på politiskolen og skal nu få 4 – 5 uger til at gå, medens hun venter på, at hun skal starte som betjent på Ystad politistation. Hun har indlogeret sig hos faderen i hans lejlighed, da hun netop er flyttet til Ystad fra Stockholm. Ventetiden udfylder hun bl.a. med at opsøge nogle gamle skoleveninder, og pludselig forsvinder hendes bedste veninde tilsyneladende sporløst, samtidig anmeldes adskillige tilfælde af ildspåsættelse af dyr, en ældre kvinde findes myrdet o.s.v.

Historien trækker spor fra det store kollektive selvmord i Jonestown i Guyana 1978 og til vore dages religiøse sekter i Sverige. Linda Wallander lander ved et tilfælde midt i dramaet og får af faderen lov til at følge sagen fra “sidelinien”. Skulle jeg komme med en kritisk bemærkning, ville jeg sætte spørgsmålstegn ved det realistiske i, at en udenforstående får lov til at følge og blande sig så direkte i en sag, som Linda får lov til i dette tilfælde.

Læseren følger opklaringen med Linda Wallanders øjne, og man oplever, hvordan hun undervejs ændrer syn på såvel faderens arbejdsmetoder som hans rolle som far.

Linda Wallander er en utroligt spændende person, som gør sig mange og interessante tanker om tilværelsen, og jeg ser frem til flere romaner med hende som hovedperson.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter