0 kommentarer

Ice Cold af Tess Gerritsen

af d. 17. august 2010
Info
 
Sideantal

322

Udgivet

2010

 

Kun 13 år gammel bliver Katie tvangsgift med den meget ældre Jerimia Goode, leder af en religiøs sekt, hvor mænds lydighed overfor sekten belønnes med giftermål med unge piger. Dette giftermål viser sig 16 år senere at få fatale følger for Jerimia Goode.. Så er bunden lagt til endnu en god thriller fra Tess Gerritsen!!

Retsmediciner Maura Isles møder på en gammel studiekammerat i Boston, som inviterer hende på en weekendtur sammen med et par venner og hans teenagedatter.

På vej til den lejede hytte overraskes de af en snestorm og farer vild, da GPS systemet har ledt dem ud på en vej, der kun er fremkommelig i sommerhalvåret. De beslutter at vende om, men bilen kører fast, og der er ikke dækning på deres telefoner.

De beslutter at finde læ for uvejret og kulden, mens de håber på, at en eftersøgning vil blive sat i gang.

I en dal finder de det isolerede bysamfund “Kingdom Come”, der med kæder for vejen og store skilte advarer alle udvedkommende om, at vende om. De forsætter dog ned mod husene og finder alle huse forladt som i “Guldlok og de 3 bjørne”: Indbyggerne er som sunket i jorden, vinduer og døre er åbne trods det kolde vejr og der er dækket op til aftensmad.

Historien spindes omkring
– gåden om, hvad der er sket i det lille samfund, og som læser gætter man snart dette og snart hint
– vore venners kamp for at overleve og skaffe hjælp, og det bliver til tider ret dramatisk
– Maura Isles kæreste og venners ængstelse for, hvor Maura er blevet af og deres jagt efter at finde frem til hende.

En ganske ny vinkel på historien om retsmedicineren Maura Isles og kriminalassistent Jane Rizzoli.

Historien om makkerparret er netop introduceret som TV-serie på TNT i USA, og jeg krydser fingre for at Danmarks Radio får lyst at købe serien.

 

 

Bedømmelse
Karakter