I skoven af Harlan Coben

Vi kommer vidt omkring i Harlan Cobens spændingsroman “I skoven”. Flere forskellige historier kører sideløbende, og de har ikke nødvendigvis noget med hinanden eller hovedhistorien at gøre. En tid undrede jeg mig over hvad det skulle gøre godt for, men efterhånden som de forskellige handlinger skred frem kunne jeg se, at Coben brugte dem til at tegne sine personer meget tydeligt.

For tyve år siden gik fire teenagere på en sommerlejr ind i skoven en nat. To blev fundet myrdet, og to blev aldrig fundet. Fire familier fik deres tilværelse ændret for altid, og nu tyve år efter ser det ud til, at deres liv skal vendes på hovedet igen. Paul Copeland der deltog i sommerlejren, og hvis søster var en af dem der aldrig kom ud af skoven, er blevet voksen. Han er blevet offentlig anklager, og har lært at leve med savnet af sin søster. Men da et mordoffer bliver fundet, og mange spor peger mod Copeland, bliver den gamle sag åbnet igen. Er mordofferet et af de fire børn fra sommerlejren, som aldrig blev fundet? Er Paul Copelands søster i live? Han bliver nødt til at grave i fortiden og beslutte, hvilke hemmeligheder, der skal frem i lyset, og hvilke der har bedst af at forblive gemte.

Harlan Coben har begået en virkelig spændende hvem-gjorde-hvad historie. Efterhånden som handlingen skrider frem, og vi nærmer os en opklaring af hvad der egentlig skete den nat for tyve år siden, vælter skeletterne ud af diverse skabe. For intet er tilsyneladende som det giver udtryk af.

Historien er spændende, ublodig (så ublodig som en roman med adskillige lig nu kan være), og frem for alt er den godt fortalt, og sproget er let og levende. Coben tager sig god tid til at lade historien tage form, og hans persongalleri er dygtigt tegnet og ganske troværdigt. Som læser er jeg med ham hele vejen. Eller, næsten hele vejen. Slutningen, der afslørede at mine gætterier om hvem der havde gjort hvad, ikke kunne bruges til ret meget, var både overraskende og godt tænkt. Men romanens afrunding er noget sjusk. Der er for mange løse ender og livsændrende begivenheder der køres let henover. Det var ærgerligt og det undrede mig, netop fordi Coben havde brugt så meget tid på at bygge det hele op. Det virkede næsten som om han løb tør for papir, inden han kunne få den lukket ordentligt. Men bortset fra det, er “I skoven” en absolut læseværdig roman, hvis man er til kringlede gåder man selv kan gætte med på.

Lån bogen på Bibliotek.dk