Hypothalamus af Peter Hovmand

Anderledes familiehistorie uden nogen former for hold i virkeligheden. En mor som efter mandens død rydder op i hjemmet og finder nogen guldbarre og en mulighed for at sælge dem. En søn der klarer sig ret godt. En anden søn der er adopteret men aldrig blevet behandlet anderledes af den grund – dog var faderen hård ved ham. De to brødre har ikke talt sammen længe, men moderen vælger at de skal ud og spise alle tre. Det får dem på talefod igen. Og fordi der nu er lidt ekstra penge at gøre godt med så kommer der på sin egen måde gang i familien igen. Familien bliver endda udvidet en smule.

Det er måske ikke den største handlingsbeskrivelse, men overordnet set er handlingen heller ikke det der er mest interessant. Næh, man kommer ind i nogen familiemønstre som kan virke let genkendelige for nogen og svært genkendelige for andre. Og det er vældig interessant, for Man får historien fra flere vinkler og får en relation til hver enkel karakter. Selv til den afdøde mand/far. Og har man selv den mindste smule familieproblemer så vil man ret nemt kunne føle sig tilpas undervejs, da man så vil kunne genkende både det dysfunktionelle men også de positive mønstre som der ikke kan undgås at være en lille kløft imellem.

Et spændende og anderledes værk, som man bliver ret eftertænksom af. Og som måske ikke er det nemmeste at læse, men alligevel flyder sproget. Der er enkelte korrekturfejl undervejs, men intet der er skæmmende for historien. Det er til gengæld ret befriende at læse en bog der egentlig på mange måder beskriver en hverdag i en familie, der afspejler noget let genkendeligt og især i vores tids samfund. Alle familier har en hemmelighed, en ikke udlevet drøm, et problem eller flere, positive oplevelser og mere til. Med andre ord lidt af alt som livet nu engang indeholder.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket