588
2010
978-87-02-08213-5
Hypnotisören
Hvis du, som jeg, ikke læser ret mange krimier, er “Hypnotisøren” ikke en af dem du behøver at spilde din tid på. For det nærmer sig tidsspilde, at læse den.
Bogen lægger ud med en forbrydelse så bestialsk, at man må bekymre sig om forfatternes åndelige habitus. En forbrydelse, der for så vidt ikke har meget med handlingen at gøre, og som ret hurtigt bliver kørt ud på et sidespor, hvorefter en ny handling bliver kørt i stilling. Dette sker nogle gange undervejs, eneste faste holdepunkt er hovedpersonerne der dog forbliver de samme bogen igennem. Den indledende forbrydelse, og efterveerne efter denne, kommer og går hele bogen igennem, og virker malplaceret hver gang den dukker op. Disse skiftende handlinger er medvirkende til, at det er utroligt vanskeligt at holde fast i den røde tråd. En tråd der ofte glider læseren af hænde.
Bogens slutning er ganske enkelt noget makværk. Det virker som om forfatterne blev trætte af at skrive, og bare skulle have lavet en slutning i al hast. Der går fuldstændig actionfilm i den. B-film, vel at mærke.
Bogens persongalleri formår ikke at hæve sig over papiret, og ingen af dem efterlader noget blivende indtryk hos læseren. De er simpelt hen for utroværdige.
Det er min holdning, at bogens popularitet primært skyldes en rigtig dygtig markedsføring. Bogen i sig selv, holder ikke en meter.
Beklager.