Hus og hjem af Helle Helle
261
2016
978 87 638 4505 2
5. udgave
Sikken flot debut! Det er let at forstå, at Helle Helle sidenhen har skabt sig en fin karriere som forfatter.
Hendes bøger handler om hverdagsmennesker, som er så herlige at læse om, fordi de jo minder om os selv eller nogen, vi kender rigtig godt.
Det teknisk forfinede ved Helle Helles røntgenportrætter af sine personer er, at de er skabt udelukkende via replikkerne. Ingen letkøbte beskrivelser eller naturalistisk forklar-mig-røv; personerne karakteriserer sig selv gennem munden – netop sådan, som vi lærer nye mennesker at kende.
I “Hus og hjem” flytter Anne med kæresten Anders fra København tilbage til hendes fødeby på Falster (Rødbyhavn?). Her genforenes hun med de gamle veninder, singlen Charlotte og den nybagte mor Anita.
De tre piger drikker en masse vin, ryger cigaretter og sludrer om løst og fast, mens Anne og Anders langsomt finder sig til rette i byen. Der er lidt nabohygge med ejegode, bondske Svend og Ellen, en byfest hvor alle bliver for fulde, og alt er så utroligt hverdagsagtigt. Det er næsten som at se skjult kamera hos nogle mennesker, man godt kan lide.
Heldigvis har Helle Helle et horn i siden på sin hovedperson, så det ikke bliver alt for pænt. Anne er lidt for glad for naboen Jens, der er præst. Og Jens er glad for Anne. Men det går jo ikke, for Anne skal giftes med Anders, som hun også er glad for.
Da Charlotte også bliver glad for den gode præst, reagerer Anne på en måde, man absolut ikke ville forvente af sin bedste veninde. For pokker, hvor er det godt set. Det er jo sådan, folk er flest: Flinke og rare og utroligt smålige på bunden. Hæ!
