0 kommentarer

Dagens lys af Carey Heywood

af d. 28. marts 2019
Info
 
Sideantal

269

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93699-15-1

Originaltitel

Chasing Daylight (oversat af Astrid Lindeloff)

Udgave

1.

 

‘Dagens lys’ er historien om Mitch og McKenzie. Mitch er krigsveteran og lidt af en eneboer. Efter at være blevet skadet under sin udsendelse, har han levet en tilbagetrukket tilværelse, fjernet sig fra sin familie og skyet nye venskaber. Den eneste Mitch har brug for er hunden Zeus, der følger ham overalt.

McKenzie er lige kommet ud af et dårligt forhold, og har afsvoret mænd. Hun er flyttet ind ovenpå en dyreklinik, der står til at skulle åbne inden længe, og hun har fået jobbet med at passe stedets dyrepension.

Da Mitch en sen aften finder sin hund Zeus syg og afkræftet, panikker han. Han møder uanmeldt op midt om natten hos den nærmeste dyreklinik han kan finde – Og møder hermed McKenzie. Kan de to sårede sjæle mon finde hinanden?

‘Dagens lys’ starter ud som en kærlighedsroman, hvor man mere eller mindre fra s. 10 godt ved hvem man forventer finder sammen. Men som bogen skrider frem tilsættes der mere og mere drama. Bogens personer udsættes for flere uheldige hændelser og utænkelige forvinklinger i løbet af få måneder, end de fleste oplever i hele deres liv. Bogen er sådan set underholdende nok, hvis man kan se bort fra at bogen bliver mere og mere urealistisk og dramatisk.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter