0 kommentarer

Hotellet på hjørnet af bitter og sød af Jamie Ford

af d. 5. oktober 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

346

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7116-004-8

Originaltitel

Hotel on the corner of bitter and sweet

 

Under 2. verdenskrig tvangsinternerede USA en stor gruppe af de i landet bosiddende japanere kort efter angrebet på Pearl Harbor i 1942. Over 60 % af de internerede var amerikanske statsborgere, som var født i landet.

Den kinesisk-amerikanske dreng Henry vokser op under krigen i Seattles Chinatown hos sine stærkt nationalistiske forældre, som hader alt japansk. De ønsker at Henry skal være amerikaner, så han bliver sendt i en “hvid” skole, hvor han som eneste ikke-hvide dagligt udsættes for hån og forfølgelse.

Så en dag dukker en ny pige op. Keiku er japansk-amerikaner, og ligesom Henrys forældre ønsker også Keikus forældre, at hun skal være amerikansk. Hun taler f.eks. slet ikke japansk. Alligevel udsættes også hun for de andre børns ondskabsfuldheder. På trods af Henrys forældre opstår dog et varmt venskab mellem de to. Men så kommer tvangsinterneringen.

Jamie Ford har skrevet en fin fortælling om venskab og kærlighed i en tid, hvor angst og had dominerede. Historien udspiller sig skiftevis i 1942 og fyrre år efter, hvor en række ejendele, der blev opmagasineret af de internerede japanske familier, dukker op og sætter gang i Henrys minder.

Det er en bevægende fortælling om at være splittet mellem familiens forventninger og egne drømme, om forholdet mellem far og søn, og ikke mindst er det en smuk fortælling om et umuligt venskab mellem to ensomme børn, og som befinder sig midt i et ikke særligt beskrevet kapitel af amerikansk historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter