0 kommentarer

Hengiven – om at skrive af Patti Smith

af d. 5. februar 2021
Info
 
Sideantal

111

Udgivet

2018

ISBN

9788772042046

Originaltitel

Devotion (oversat af Charlotte Kornerup)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Den amerikanske sangskriver, guitarist, billedkunstner og forfatter Patti Smith er noget af et multitalent, der er svær at sætte i bås.

Patti Smith har udgivet flere bøger, der har høstet pæne ord med på vejen.

En af hendes seneste bøger hedder ”Hengiven – om at skrive”. Det er en bog, der på sin vis er lidt svær at klassificere.

Bogen er opdelt i 3 dele:

Første del er en selvbiografisk tekst om en rejse Patti Smith foretager til Frankrig. Dagbogsagtige noter og tekstuddrag, hvor hun bl.a. fortæller om at mødes med sit franske forlag, om at få lov til at læse førsteudgaver af sjældne manuskripter og om sin betagelse af Simone Weil, hvis gravsted hun ønsker at besøge. Denne tekst kan nok bedst betegnes som erindringer eller en slags rejsebeskrivelse.

Anden del er en novelle om en ung kvindelig skøjteløber og en ældre mand, der bliver betaget af den purunge kvinde og hendes intense skøjteløb. Den ældre mand tilbyder den unge pige en tilværelse, hvor hun han skøjte når hun vil og dermed dyrke sin passion på fuld tid, men det viser sig ikke nødvendigvis at være lykken. Denne tekst er skønlitterær.

Tredje del er bogens korteste tekst. Hun er stadig i Paris og fortæller om at besøge Albert Camus´ hjem, hvor selveste Camus´ datter viser den verdensberømte Patti Smith rundt. Patti Smith er dog noget overrumplet og også temmelig ydmyg over, at få adgang til Camus´ private gemakker.

De to dele, der består af erindringer og rejsebeskrivelser er helt suverænt bogens bedste. Novellen om den purunge skøjteløber er ikke dårlig, men den virker på sin vis lidt malplaceret blandt erindringerne og er ikke helt oppe på samme høje niveau som erindringerne. Jeg tror i virkeligheden ikke det helt er gået op for mig hvad novellen om skøjteløberen har at gøre blandt to tekster med helt overordentligt fine erindringer, men det kan være mig der har misset en pointe, der måske er mere tydelig for andre.

Patti Smith har med ”Hengiven – om at skrive” bedrevet en bog, der på mange måder er virkelig fremragende. Hun er uhyre velskrivende og begavet med en usædvanligt fin evne til at brygge en historie sammen.

”Hengiven – om at skrive” er en bog, som jeg virkelig nød at læse, det er fint håndværk og en spændende bog, der har gjort solidt indtryk på denne anmelder.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter