0 kommentarer

Giraffens hals af Judith Schalansky

af d. 10. maj 2013
Info
 
Sideantal

219

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7695-282-2

Originaltitel

Der Hals der Giraffe

 

“Alene det, at mennesket skulle gå i skole, talte for det utilstrækkelige i dets konstruktion. Næsten alle andre dyr var færdige ved fødslen. Færdige til livet. Til at give sig i kast med det. Efter et par timer stod de allerede på egne ben. Mennesker derimod forblev ufærdige hele deres liv. Mangelvæsener. Svæklinge … Uforberedte fra naturens side. Først til slut færdige med livet.”

Biologi- og idrætslæreren Inge Lohmark er mildest talt ikke imponeret over sine medskabninger. Hverken elever og lærere på Charles Darwin-skolen i Forpommern (det tidligere DDR) eller den klynkende datter og den strudseavlende mand. Foragt og afsky er det eneste, hun har til overs for andre mennesker. Kun i naturen og evolutionen finder man det perfekte. For eksempel hos goplerne, der har overlevet alle klimatiske forandringer, og som typisk nok klarer sig uden den dybest set overflødige hjerne.

Endnu mere beundringsværdig er giraffen, hvis lange hals er resultatet af generationers stræben efter at nå de svært tilgængelige blade øverst på træerne.

Som en anden nutidig lektor Blomme gør Inge Lohmark livet surt for sine tumpede elever. Hun insisterer på at være De’s og hegler dem igennem hvert eneste minut af undervisningstiden. I idræt skal eleverne naturligvis spille høvdingebold, hvor man vinder ved at ramme hinanden med bolden. Kun de stærkeste overlever – som i naturen.

Judith Schalanskys “Giraffens hals” er en original, lille historie om et følelseskoldt individ omgivet af ganske almindelige, varmblodede mennesker. Hele bogen befinder vi os inde i Frau Lohmarks midaldrende hoved blandt syrlige, stedvis meget morsomme betragtninger om folk og fæ omkring hende. Det er elegant, det er begavet, men det er måske også en anelse tungt med de mange lærde sammenligninger mellem mennesker og natur.

En ‘dannelsesroman’ kalder Schalansky de 219 sider, som er rigt illustreret med fine vignetter af dyr og planter, som taget ud af en gammeldags biologibog. Om det er dannelse som undervisningsmæssigt begreb eller dannelsen af eksempelvis giraffens hals, er svært at sige. Men det er givetvis ironisk ment, hvis man forstår forfatteren ret.

Den unge Judith Schalansky er en af det nye Tysklands lovende stemmer. Jeg glæder mig til at læse meget mere af hende, for hun formår at få sin læser til både at tænke og smile, og det er jo ikke det værste, der kan ske med én i disse mentale knaphedstider.

Ros til Anette Petersen for en kongenial oversættelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter