0 kommentarer

Galgens bog af Thomas Enger

af d. 12. november 2022
Info
 
Sideantal

319

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7007-653-1

Originaltitel

Galgens Bok

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

At se livet forsvinde mens hun hænger og dingler. Det er en syg tanke, men det er ikke desto mindre det som drabsmanden i denne krimi får et kick ud af. Det er ikke sjovt når de ikke er i live for så er der ikke samme reaktion. Men at se en få løkken om halsen, angsten når rebet trækkes op og de langsom slipper jordens overflade, og at livet derefter forsvinder fra kroppen, det er noget han virkelig elsker. Og det skal planlægges godt så han ikke bliver opdaget alt for nemt. Men han bestemmer ikke selv hvordan og hvem altid, for sådan som han gerne ville leve det ved han godt ikke er muligt. Og slet ikke så længe han skal rydde op efter sin mor og andres efterladenskaber. Og denne gang får det ham da også ud på en mission som slet ikke er særlig nem at have med at gøre, for der er virkelig mange løse ender og det er svært at vide sig sikker på om der er styr på det hele. For man skal jo samtidig undgå at blive opdaget.

Historien handler om hovedpersonen Eva, hvis far er forsvundet for år tilbage. Hun bliver fundet i sin lejlighed skudt men i live og der er en mand ved siden af hende som er død af et enkelt skud. Han kom for at afpresse hende for penge da han påstod at han havde oplysninger om hendes far. Vi følger Evas kamp for at vende tilbage til noget normalt. Hendes kærlighedsliv, venskaber og hendes håb om at hendes far rent faktisk er derude et sted. Sideløbende følger vi en lille pige som kom en del hos Eva og som er så chokeret at hun ikke tør snakke det første lange stykke tid. Og pigens far er ikke helt så behjælpelig som man kunne ønske. Så følger vi også politiets arbejde med at opklare hvad der egentlig er sket siden Eva overhovedet blev skudt.

Og hvad alt det så har med en morder at gøre er virkelig ikke nemt at regne ud. Derfor fungere krimien rigtig godt, da den ikke bare lige afslører sit plot. Så det er en fangende historie, der egentlig ikke er lang, men hvor der sker rigtig meget undervejs. En velskrevet og interessant historie som både er lidt uhyggelig, men som også viser en at det er vigtigt at have mennesker i sit liv man føler man kan stole på.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter