Future perfect af Mara Lee
Åh, den kærlighed… det er jo i sidste ende den der gør, at vi alle lever og ånder og kan være sammen. Men den kan også forpeste, ødelægge, forbitre og besværliggøre.
Vi møder i denne bog Dora, som er lettere udstødt, i byen hun bor i, fordi hun har haft et forhold til en handicappet. Og hendes børn som er som dag og nat (Trip og Lex). Det er den enes opfattelse at verden er lys, mild, smuk og dejlig og den andens at verden er tung, ubarmhjertig, hård og uretfærdig.
Vi møder Chandra, som med sin ynde, sit udtryk, sit udseende, slår benene væk under alle. Især mænd. Mens kvinder bliver utrygge omkring hende.
Der sker mange ting mens Doras børn og Chandra vokser op og ikke alle ender lige godt ud, til starten på voksenlivet. Men med tiden ender de alle i Paris. Og hvad der sker i Paris bliver i Paris.
Paris er i det hele taget både udfordrende, omklamrende, vulgær og beskyttende på en og samme tid, alt efter hvem man omgås og hvor man kommer til at høre til.
Bogen handler også om kjolens historie. Om hvor obskøn kjoler var og hvordan selv dukkebørn kunne lede mænd i fristelse blot ved at bære et skørt med for under.
Det er en barsk men meget realistisk historie om at kærlighed gør blind, om at kvinders egenskab til forførelse i stor grad handler om udseende og ikke mindst om forførelsens kunst, der ligeså godt kan foregå mellem to af samme køn, som mellem mand og kvinde.
Jeg var solgt allerede fra første side, for bogen er skrevet så den indbyder til at man ikke lægger den fra sig før man er nået vejs ende. Den giver en noget at tænke over og den lader en bruge sine følelser, lige fra fornemmelsen af afsky, til boblende glæde, og tro på menneskeheden.
Læs den! Kan ganske enkelt ikke siges på anden måde!
