0 kommentarer

Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand af Helle Helle

af d. 3. juni 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

167

Udgivet

2002

ISBN

87-568-1696-0

 

Helle Helles bog “Forestillinger om et ukompliceret liv med en mand”, handler om storbypigen Susannes forhold til sin ægtemand, og de typiske udfordringer, der uvægerligt opstår i kølvandet af ægtemanden Kims helbredsmæssige situation.

En morgen finder Susanne pludselig sin ægtemand liggende livløs i sengen, og det efterlader den opmærksomme læser med spørgsmålet: “Hvad døde han egentlig af ?” Svaret på præcis dette spørgsmål, er bogens væsentligste budskab, men udleveres måske derfor ikke sådan uden videre på side 2. Det lægges ud som små puslespilsbrikker i resten af bogen, der beskriver de sidste måneder før mandens død, hvor den uvidende Susanne i stedet bruger sin tid og bekymring på den umodne og gravide veninde Esters bolig- og parforholdsproblemer. Samtidig er Susanne særdeles pligtopfyldende og ansvarsbevidst, på grænsen til det neurotiske i udførelsen at sit arbejde såvel i som udenfor hjemmet. Venindens opførsel er klicheagtig, og giver næsten det indtryk, at hun har hentet sin livserfaring og indstilling til det modsatte køn, foran en tv-skærm, der kun viste dårlige amerikanske tv-serier. Selvcentrering, shopping og urealistiske romantiske forestillinger er hovedingredienserne, og det forbedrer ikke just venindens chancer, for succes i kærlighed, i dagens Danmark.

Ikke på noget sted lade Helle Helle sig friste til at nævne diagnosen, som naturligvis er indlysende i de 50.000 danske familier, der i dag er berørt af dette mysterium. I stedet må den uindviede læser nødvendigvis gætte at det kræver samtale med andre der har læst bogen, eller som straks genkender Kims’ sygdom, for at finde ud af hemmeligheden.

Det øvrige indhold i bogen må siges at være ret trivielt, og tjener derfor kun som fyld, i forhold til Helles væsentlige budskab: Hvordan kan en voksen kvinde trods mange tydelige faresignaler, have så travlt med at udføre alle mulige ligegyldige planer, så hun overser at hendes store kærlighed er døende.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter