Fodspor på himlen af Einar Már Gudmundsson

Det er fantastisk når en forfatter forstår at tale udenom på ganske få sider og samtidig får læseren til at forstå vigtigheden af det, der ikke bliver sagt. Med en enkelt sætning kan Gudmundsson rammende beskrive karakterfejl eller styrke hos bogens beboere. Det er poesi, når han afslutter et langt liv med en beskrivelse blottet for blødsødenhed og kommentarer, og siderne alligevel emmer af smerte. Bogens tunge fortælling om fattigdom løftes af en let og enkel tone, der er så præcis og rammende, at den favner og løfter et trist emne til et punkt, hvor det rædselsfulde kan rummes.

”Fodspor på himlen” har noget af sagaernes magi. Stolte mandfolk og brave kvinder. Den tager fat om livet som arbejder i Island fra århundredeskiftet og frem til 1930’erne og det giver ikke meget at smile af. Romanens lette tone og barske humor får én til at grine i trods. På trods af fugten der driver ned af væggene i en kold kælder, hvor børn må sove med alt deres tøj på.

Lån bogen på bibliotek.dk