Flagermusmanden af Jo Nesbø

Jeg har hørt utrolig meget godt om Jo Nesbøs serie om Harry Hole og tænkte derfor, at det ville være god underholdning til efterårsferien på trods af, at jeg ikke er den store krimilæser. Desværre var jeg ikke så heldig.

Hole ligner de kriminalbetjente, man før er stødt på; han har et bøvlet forhold til alkohol og kvinder, han er egenrådig, og er både en følsom mand og en hård banan.
Efter et mord på en ung norsk kvinde i Australien, bliver Harry straks fløjet ind fra Norge og indgår i jagten på den brutale morder, der synes at have en forkærlighed for lyshårede piger.

Undervejs bruges der lang tid på at inddrage australsk kultur, historie og myter, hvilket bygger op til et kompliceret og underfundigt plot. Man holder altså hovedet højt på trods af lange, tæt-på-intetsigende passager og forventer at det lønner sig i bogens sidste del. Det har givetvis også været Nesbøs hensigt, men opgaven bliver løst alt for let. Krimien er alts ikke særlig gennemført og Nesbøs forsøg på at flette alle de tråde, han har præsenteret læseren for, sammen, virker lidt søgt og påklistret. Derudover hjælper det heller ikke, at krimien stort set ikke har noget spændingsmomenter før til sidst i bogen.

Nesbø er ikke som sådan en dårlig forfatter og krimien har også mange af de elementer, som en krimi nu skal have, så Flagermusmanden får to små stjerner, men jeg må sige, at jeg ikke ligefrem følte mig underholdt.

Lån bogen på bibliotek.dk