0 kommentarer

Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen

af d. 22. juni 2010
Info
 
Sideantal

399

Udgivet

2009

ISBN

978-87-567-9525-8

 

Anden bog om vicekriminalkommisær Carl Mørck og hans lille Afdeling Q for ‘sager under særlig bevågenhed’, bestående af ham selv og (rengørings)assistent Assad, lever i høj grad op til 1’eren, “Kvinden i buret”.
Afdelingen bliver nu udvidet med assistenten Rose, som viser sig at være næsten ligeså stor en original som Assad. Ligesom man oprettede afdeling Q for at slippe af med Carl, har nogen på det nærmeste deporteret Rose til Carls afdeling, fordi hun tilsyneladende har det med at opføre sig som en hund i et spil kegler. Efter en start med en del gnister og grænsemarkeringer ender det imidlertid med (hvad man også forventer) at Carl kommer til at sætte pris på denne temperamentsfulde og arbejdsomme kvinde.

“Fasandræberne” er en vildt skræmmende historie om en flok overklassebørn, der opfører sig fuldstændig umenneskeligt med hæmningsløs vold og drab.
20 år efter mordene på et søskendepar, som den lavest rangerende af bandens medlemmer påtog sig skylden for, havner den gamle sag på Carls bord. Tre fra gruppen er nu særdeles rige og magtfulde mennesker, hvis indflydelse rækker helt ind i ministerierne, så Carl Mørck bliver selvfølgelig bremset i sin efterforskning. Gruppens menneskefjendske livssyn kommer stadig til udtryk helt korporligt på forskellige opfindsomme og bestialske måder. Men den oprindelige bandes eneste kvinde, Kimmie, er på hævntogt efter at gruppen har ødelagt hendes liv. Kimmies forkvaklede opvækst med vold, druk, følelseskulde og ligegyldighed, fortæller med tydelighed, hvorfor disse børn blev så perverterede.

Adler-Olsen har igen lavet en spændende historie med velgennemtænkt og troværdigt opklaringsarbejde. Det kan vel næppe overraske, at overklassens mangelfulde opdragelse af deres afkom kan resultere i at disse får en opfattelse af sig selv som højerestående væsner og derfor optræder med mangel på respekt for både dyr og mennesker… Men graden af perversion og afstumpethed er her drevet ud til det yderste, og det er fan’me uhyggeligt, men slet ikke utænkeligt, desværre!
Springene fra humoren i Afdeling Q’s kælderregioner til de afstumpede rædselsgerninger er voldsomme kontraster; men sådan er livet jo…
Krimi i topklasse!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter