Drengen der slog ihjel af Simon Lelic
279
2012
978-87-9621-73-3
The Child Who, oversat af Michael Krefeld
1. udgave, 1. oplag
Det smukke sortbrune billede på forsiden med en ung pige i rød jakke på vej gennem skoven står i skærende kontrast til den dystre titel: “Drengen der slog ihjel.”
At bogen så er oversat af Micael Krefeld er endnu et plus, der gjorde det let at snuppe bogen ned fra boghandlerens hylde.
En psykologisk thriller med et andet tempo og fokus, end hvad jeg tidligere har læst. Bogen er stille, intens og troværdig – og ganske foruroligende.
Historien foregår i en lille engelsk by, hvor den 12-årige Daniel bliver anholdt for mordet på en jævnaldrende skoleveninde. Den lokale advokat Leo Curtice overtager forsvaret af drengen. En sag med lidt mere kød på end de trivielle sager, Leo tidligere har haft.
Daniel er først tavs omkring ugerningen, alt imens en lynch-stemning breder sig i byen blandt lokalbefolkningen, dagspressen, forældrene til den myrdede pige og sågar også på politistationen.
Leo ser sagen som et trin på sin karrierestige, men snart bliver han opslugt af spørgsmålet om skyld, og om man kan dømme et 12-årigt barn for mord? Og hvis man kan, har man så pligt til at finde ud af, hvordan det kom så vidt? – og skal man lukke øjnene for det liv, barnet går i møde i en fængselsverden, der ikke er for børn?
Snart går det op for Leo, at det ikke kun er hans karriere og navn, der står på spil. Sagen påvirker i stigende grad hans kone og teenagedatter, der bliver mobbet i skolen og lukker sig mere og mere inde i sig selv.
Leo helliger sig forsvaret med stor entusiasme, og selv ikke da han begynder at modtage trusselsbreve, der beder ham trække sig ud af sagen, inddrager han sin kone, men arbejder videre med at få en retfærdig dom for Daniel.
Sproget er roligt og behageligt, og historien smyger sig stille og roligt ind i alle sprækker. En troværdig vinkel på en uhyggelig mordsag.
Som læser får man udfordret sin moral og retfærdighedssans. Kan børn være født onde? Skal man absolut forstå, hvad der ligger bag? Skal man kræve øje for øje og tand for tand? Hvad ville man synes, hvis det var ens eget barn, der var morder – eller den myrdede? Og hvordan kan man være sikker på, at det psykologer graver frem fra dybet i morderen er korrekt? Og skal man som ægtefælle vægte sin egen familie over sin karriere?
