Fantastic Beasts and Where to Find Them / by Newt Scamander ; special edition with a foreword by Albus Dumbledore af J.K. Rowling
42
2001
0-613-32541-9
Fantastic beasts and where to find them
Jeg er en trofast og iøjnefaldende Harry Potter fanatiker. Grundet min uendelige lidenskab for J. K. Rowlings storslåede mesterværk, har jeg købt denne bog og den tilhørende “Quidditch Through the Ages”.
Efter adskillige gennemlæsninger og grundige studeringer af de yderst spændende væsen-karakteristikker og forklaringer omkring bl.a. definitionen af et magisk væsen, er jeg ikke bare alvidende i det aspekt af Harry Potter, men min begejstring for selv samme serie er også vokset, og det kan kun give et plus i regnskabet at læse denne. Det har i hvert fald øget min tilbøjelighed for Harry Potter.
“Shared by Ron Weasley because his fell apart.” (s. 1)
Sådan skriver Harry Potter på første side af bogen. “Fantastic Beasts and Where to Find Them” er skrevet af Newton Artemis Fido Scamander og indeholder både noget om forfatteren og en introduktion, et specielt forord, noget om selve bogen, definitionen på magiske væsner og bæster, en A-Z oversigt over magiske væsner og meget mere. Alt i alt; den indeholder alt, som en Potterholiker som mig kunne have behov for.
Den er rigtig interessant og yderst informerende, morsom med sine små notater rundt omkring (angiveligt Harrys egne!) og så er det bare følelsen af, at man sidder og læser i Harry Potters bog om magiske væsner – den bringer virkelig en læseoplevelse til de hærdede Harry Potter fans, men er man ikke vild med Potter, skal man nok holde sig fra den, for vil man læse den, skal man allerede være indforstået med universet og samtidig virkelig ville vide mere.
Til denne bog hører også “Quidditch Through the Ages”, som også er rigtig fin og super informerende. Simpelthen uundværlig for enhver Harry Potter fanatiker.