Familien Hassan af Steffen Stubager

I 2020 døde den unge digter Yahya Hassan – kun 24 år gammel.

Ganske år før bragede han gennem den litterære lydmur med en barsk digtsamling, der blot hed ”Yahya Hassan”. Digtene kredser om en barsk barndom og ungdom med vold og svigt fra forældrenes side og han lagde ikke skjul på, at han var meget vred på sine forældres generation. Digtsamlingen endte med at sælge forrygende 125.000 eksemplarer og det gik ligeledes ganske godt for den efterfølgende digtsamling.

Hvem var Yahya Hassan egentlig? En vred ung mand? Mønsterbryder? En omsorgssvigtet ung mand, der ikke kunne favne tilværelsen?

Det forsøger bogen ”Familien Hassan” at give svar på.

I ”Familien Hassan” udtaler Yahya Hassans søskende og mor sig og giver et indblik i hvordan barndommen og ungdommen formede sig for den kommende forfatterspire Yahya Hassan. De fortæller om episoder og minder fra livet med deres søn og bror og bogen giver derfor et sjældent og unikt indblik i hvem Yahya Hassan er.

Man får bekræftet, at barndommen og ungdommen var tumultarisk. Faderen var voldelig overfor børnene – i en grad så jeg vil beskrive det som særdeles voldelig og i virkeligheden også utilregnelig. Moderen var den mere rolige type, men også et menneske, der nok ikke helt formåede at beskytte sig selv eller børnene som man kunne have ønsket sig. Læseren er til gengæld ikke et øjeblik i tvivl om at både moderen og forfatterens søskende holdt utroligt meget af Yahya Hassan.

Yahya Hassan ender med at blive anbragt uden for hjemmet og han ender senere i noget ungdomskriminalitet, der også ender med at sende ham i fængsel.

Det er først da han begynder at skrive, at man begynder at kunne se en anden udvej og fremtid for den unge mand – men det holdt kort eftersom Yahya Hassan døde ganske ung.

Selvom bogen indeholder mange elementer, der forklarer hvorfor Yahya Hassan blev som han blev – så virker store dele af bogen også lidt poleret. Set i lyset af hvordan familiens børn blev behandlet bliver faderen fremstillet i et næsten for positivt lys – at nok slog han, nok var han utilregnelig – og så kommer der en hel masse ”men, men men”, der næsten kommer til at virke som et ufrivilligt forsvar for en mand, der ikke udfyldte faderrollen som han skulle have gjort.

Det er på mange måder en fin og udmærket bog, der er bedrevet, men det er ikke en bog der indeholder nogen store overraskelser – derfor en vurdering, der lægger sig i midterfeltet.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket