Et barn for sig af Sissel-Jo Gazan

Endnu engang har jeg fornemmelsen af at have læst et eventyr – lige som da jeg læste “Når man kysser i august”. Det er dels måden personerne og stederne beskrives på – dels en samlet betragtning af at det, der sker for personerne i bogen er alt for usandsynligt til at kunne være sket i virkeligheden. Men det betyder ikke at bogen kommer til at virke utroværdig, men derimod får den et skær af eventyr over sig.

Bogens hovedperson Simon er en usædvanlig person. Han er afhængig af at følge bestemte mønstre og kan f.eks. ikke gå ad de gader, der går på tværs, uden at få det dårligt. Han har gode barndomsminder fra tiden med Anna og Leon, som imidlertid mister livet i en ulykke på hans 20 års fødselsdag. Hvad han ikke ved er, at der er noget Anna og Leon ikke har fortalt ham – og en dag får han et chok, da han ser en ung mand, der ligner ham selv til forveksling. Simon beslutter sig for at finde ud af sandheden om sig selv.

Det er en bog om stjålne og adopterede børn, om kærlige forældre og børn med en glad barndom – men også om løgne og fortielser. Om ikke at kende sin sande identitet, og de konsekvenser det kan få for de børn det handler om. Der er mange smukke beskrivelser og betragtninger i bogen, der som et puslespil lægger brikker til sandheden om Simon.

Lån bogen på bibliotek.dk