0 kommentarer

En-to-tre-NU! af Jesper Wung-Sung

af d. 7. oktober 2005
Info
 
Sideantal

183

Udgivet

2001

ISBN

978-87-7704-796-1

Originaltitel

En- to - tre - NU!

Udgave

1.udgave

 

“Man så stod hun dér. Hun stod alene forrest på scenen iført en sort kjole. Hun holdt papirerne mellem hænderne foran mikrofonen. Lyset fra projektørerne fik hendes lyse hår til at skinne. Så begyndte hun at læse.”
(s. 8)

Jeppe er lige begyndt i 1.G og til gymnasiets introfest ser han den smukkeste pige han nogensinde har set. Da han senere går i biografen med hende viser det sig, at hun også er den dejligste. Men der er noget som ikke stemmer! Da han efter en fest – hvor de begge to bliver lidt fulde – prøver at komme tæt på hende, så skrider hun bare og undviger ham.

Har han gjort noget forkert? Hvorfor undviger hun ham?

Desuden har Jeppe også en bedste ven fra skolen, Jack, men han er blevet murerlærling i stedet for at tage på gymnasiet, og de glider fra hinanden. Hvordan vil det mon gå?

Bogen er en ganske glimrende historie, der fortæller hvordan unge mennesker, der kun tænker på penge og succes, kan blive helt omtumlede og fortabte når uheldet slår ned og sygdom kommer helt ind på livet af én.

Det er faktisk et udmærket forsøg fra den danske forfatter, men helt op til stjernerne er den nu ikke. Den er lidt kedelig og monoton, da man senere i bogen læser om samme konflikter bare andre steder. Men beskrivelsen af kærlighed og venskab lever fuldt op til den forholdsvis lille forventning jeg havde til bogen.

Objektivt set er den da meget god, og den kan være god og spændende at læse for børn og unge, der ikke kræver så meget spænding men mere hverdagsrealisme og familiekriser.

“Jeg er på vej.”
(s. 184)

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter