0 kommentarer

En heks med en hemmelighed af Charlotte T. Frobenius

af d. 20. september 2021
Info
 
Sideantal

24
Lixtal 6

Udgivet

2021

ISBN

978-87-93767-44-7

Originaltitel

En heks med en hemmelighed

 

Læs selv med læsebæsterne er en serie af bøger med lixtal 5-6, som henvender sig til begynderlæseren og som kan være en stor hjælp til børn der øver deres læsning, samt udfordre dem lidt med nye svære ord. Der er ingen sammenhæng i historierne, og man behøver derfor ikke at læse bøgerne i en bestemt rækkefølge eller at læse dem alle, hvis man ikke vil det. Det er også bøger som egner sig godt til højtlæsning. Der er god mulighed for at bruge fantasien og nogle smukke illustrationer, som gør det nemt for barnet at blive fanget af stemningen og universet i hver historie.

I denne historie møder vi Fie. Hun er en heks og har en hemmelighed sammen med sin kat. Hun vil gerne lege med de andre børn (som er karakterer fra de andre bøger), men de har alle en undskyldning for hvorfor de ikke lige har tid. Så Fie bruger tid sammen med sin kat og hygger sig. Men hun bliver glad da de andre børn senere har tid, så de alle kan lege sammen og så kan hendes kat også få sig en lur.

Der er et nyt svært ord i hver bog, og man bliver guidet igennem ordet ved hjælp af stavelser, klap og får mulighed for at læse ordet i historien. Det er et rigtig godt koncept som gør det nemt for barnet at lære noget nyt, men som også gør barnet nysgerrig da selve fortællingen er spændende. Det er underholdende og hyggeligt, og læser man bogen sammen med sit barn så vil der sikkert også kunne digtes videre på historien. Det er en serie af bøger som klart kan anbefales og som åbner op for nogen muligheder for børn, der har brug for at gøre mere ved deres læsning i det hele taget. Søde og sjove historier for både drenge og piger (og barnlige voksne).

Anmeldereksemplar.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter