0 kommentarer

Tror du på spøgelser? af Charlotte T. Frobenius

af d. 20. september 2021
Info
 
Sideantal

24
Lixtal 5

Udgivet

2021

ISBN

978-87-93767-42-3

Originaltitel

Tror du på spøgelser?

 

I denne bog, som er en mere fra serien: Læs selv med læsebæsterne, møder vi spøgelset Sus. Hun vil så gerne kommunikere med de børn der er med i bogen (og som er karakterer fra de andre bøger, men som sagtens kan læses separat), problemet er bare at de ikke tror på hun er der. For spøgelser findes jo ikke. Eller gør de? Sus bliver ked af det, og hendes mor trøster hende. Børnene taler sammen og da det ikke er dem selv som har forskrækket hinanden, så må der jo være en anden der har gjort det, og de kan da kun blive enige om at det nok er et spøgelse så. Og så bliver Sus glad igen. Så det er en sød historie om at man ikke altid skal afvise ideen om at spøgelser kan være virkelige. Men det er også en historie som man hurtigt bliver fanget af. Og som de andre bøger i serien henvender den sig til børn der skal lære at læse, har dysleksi eller blot har brug for at øve sin læsning og lære nogen lidt sværere ord. Det er let læsning og alle bøger har lixtal 5-6 så det er helt enkelt at gå til for alle. Det er også en bog der egner sig godt til højtlæsning, og selv om den handler om et spøgelse er de overhovedet ikke skræmmende og uhyggelig, så mindre børn vil også kunne lade fantasien vandre og tage med Sus på flyvetur.

Det er et godt koncept og seriens bøger kan alle læses hver for sig, så får man ikke lige læst dem alle, så gør det ikke noget. Men man vil nok gerne have fat i alle bøgerne, da man med det samme bliver grebet af den stemning der er i historierne. Så har man først læst en, vil man helt sikkert gerne læse de andre også, fordi man blive nysgerrig. Det er både god læring og underholdende.

Anmeldereksemplar.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter