181
2019
9788793661509
Elin er en ældre dame der en dag finder tre flyttekasser i sin stue. I sit arbejdsliv bygger hun rekvisitter for teatret i Reykjavik.
Ellen er en blot 19-årig pige der har skrevet et teaterstykke der skal sættes op på samme teater. Hun er også datter af en ret respekteret afdød forfatter.
Forbindelsen mellem de to hovedpersoner er mere end det den umiddelbart består i: Elin har for mange år siden meget kort mødt Ellens far. Ikke talt med ham, bare mødt ham tilfældigt. Og mærket at her kom en person der snart ikke ville være mere. Nu overværer Elin prøver på teatret hvor den unge Ellen udsættes for kras kritik af stykket instruktør og de krukkede skuespillere. Elin har lyst til at bakke den unge pige op, men de to taler aldrig med hinanden. Samtidig bliver Elins del mere og mere syret, og man fornemmer at hun er ved at miste sin realitetssans. Formodentlig er hun dement, selvom det aldrig direkte nævnes, virker det mest sandsynligt.
Romanen er en meget speciel konstruktion. Den skifter mellem underlige syrede forløb og Elin eller Ellens oplevede virkelighed. Et eksempel: Ellen drømmer om en mystisk plante (uden rødder, og beskrivelsen af den kommer kort efter at Elin har fortalt længe om hjernen) som Elin tidligere har fundet, Ellen har aldrig set den,vågner af sin drøm for at springe hen og skrive et teaterstykke. Eller når Elin ud af det blå fortæller om rejser til Burma og mødet med den flinke men næsten lidt for normale Mike (han stikke ud fra resten af persongalleriet ved at være, ja, normal). Rejsebeskrivelserne synes løsrevne fra resten af teksten, og man skal læse de intertekstuelle referencer for at fatte hvad forfatteren vil.
Senere forstår man det overordnede billede, og spørgsmålet er hvem der overhovedet eksisterer og hvor meget der er udtryk for Elins fremadskridende demens.
Det er ikke en let bog. Velskrevet, meget usædvanlig og på ingen måde som noget andet jeg har læst – eller rettere hørt, for det var en lydbog.
Et meget indlevet portræt af en dement.