Duke, bind 5: En revolvermand bliver til af Hermann og Yves H.

Duke er med 100.000 dollars i sadeltasken og selskab med en udsendt økonom fra miniselskabet havnet i ørkenen, jagtet af en flok desertører fra sydstatshæren. Hans kæreste, der i sidste bind blev bortført, er fremkommet til en rigmands ranch, og rigmanden lærer vi at kende i tilbageblik til Dukes barndom, hvor manden tog Duke til sig og via manipulation fik skubbet en revolver i drengens hånd. Fik gjort en børnesoldat ud af ham.

Der berettes fra tre forskellige scenarier: Duke i ørkenen, Duke i små historiske dryp fra barndommen og fra koblet af desertører, hvor en konflikt mellem lederen og den afsatte Løjtnant ulmer. Og en i ret kort sekvens opdager Millins at da han blev mineejer og enerådig hersker over byen Ogden samtidig blev snydt for alt han havde.

Hermann er en sand grafisk mester, vis gudelignende talen er fuldt på højde med både Dali, Picasso und so weiter. Han brillerer med sine billedkompositioner, fremstilling af ansigtsmimik, kropspositurer, landskaber samt sin farvelægning. Betragt blot natscenerne fra ørkenen, hvor to enlige ryttere bades i månelys og ørkensandet nærmest er skinnende hvidt. Det er yderst flot billedopsætning, men farverne løfter det til noget der burde hænge på et kunstmuseum.

Oveni disse rosende ord, gælder det at spændingskurven bliver ved at snerpe til. Selv Sergio Leone og/eller Clint Eastwood ses sjældent på dette himmelske niveau.

Lån tegneserien på biblioteket