Drømme på jorden af Einar Már Guðmundsson

Den selvstændige fortsættelse til ‘Fodspor over himlen’, fokuserer på en håndfuld af Gudny og Olafs ti børn og følger dem igennem deres barndom, hvor de adskilles og bringes i pleje langt ude på landet. Datteren Sæunn får stort fokus, dog ikke hendes barndom, men hendes sidste tid hvor den tuberkulose ramte purunge kvinde anbringes på hospitalet Vifilstadir. Her bliver hun en slags samlende enhed for de resterende søskende og særligt nevøen og fortælleren Ravn, der lærer mange af sine onkler at kende gennem faster Sæunns efterladte breve.

Også Ravns far Olaf er en tilbagevendende figur. Han anbringes hos den fattige og ejegode bonde Bjarne, der kun vil knægten det bedste. Her vokser han op som en kommende ekspert i fåreavl, og Bjarnes fattige men hyggelige hjem er beskrevet med guddommelig klarhed:

‘Den bræddeklædte badstue var nydelig og ren,

gulvet var af brædder, men i køkkenet var der jordstampet gulv.

Dér lå hunden Katur og sov.

Duften af brændende tørveklumper stod op i næse-

borene på dem.

Badstuen åndede stilfærdig ynde.’

“Drømme på jorden” indeholder alle forfatterens kendetegn, og det er netop en mosaikroman, hvor nedslag i hændelser uafhængig af kronologi og sted underbygger oplevelsen af en nærmest ægte realisme, der dog ikke skal tages mere alvorlig, end at der også er plads til et par skrøner med overnaturlig tilsnit; skulle det blive nødvendigt. Der fortælles mere rundt om personerne – deres handlinger og de begivenheder de kommer ud for, end direkte om dem, så den fysiske beskrivelse af en figur kan godt komme langt tid efter den første introduktion.

Vi er nu i bind to, der sagtens kan læses selvstændigt, men så går man glip af de intertekstuelle referencer, der faktisk også peger længere tilbage i forfatterskabet end bare til bind et. Ja, ind imellem er der hint til de islandske sagaer, som det nok kun er de mest drevne læsere der vil opdage. Gudmundsson rummer langt mere end hvad den lettilgængelige historie umiddelbart forleder til at tro. Sagt på en anden måde; romanen vil, på trods af sin imødekommende stil, kaste mere af sig ved hvert gensyn.

Lån bogen på biblioteket