Dracula af Bram Stoker

De fleste af os har set eller læst mindst én version af Dracula eller diverse spin-offs. ’En vampyrs bekendelser’ (1976) af Anne Rice og tv-serien Buffy – the Vampire Slayer er to af mine favoritter. Den oprindelige roman fra 1897 er præget af langsommelighed. Tiden får lov at gå langsomt på en måde, der virker enormt fremmed for en nutidig læser. Når folk skal rejse, foregår det via tog, skib eller hestevogn, og den slags tager den tid, det tager. Man kan ikke bare ringe eller sende en sms, så alle beskeder mellem de involverede foregår via brev og bud. ’Dracula’ er helt klart værd at læse for det historiske indblik i miljø, omgangsformer og ikke mindst kvindesyn.

Den unge og meget engelske advokat Jonathan Harker skal til Transylvanien for at udforme nogle dokumenter for firmaets kunde Grev Dracula. Jo tættere han kommer på destinationen, des mere underligt begynder folk at opføre sig, når han siger, hvor han skal hen. Da en kvinde ligefrem trygler ham om at vende om, bliver han grebet af uhygge, men fordi han er en ordentlig borger, advokat og englænder jo, holder han aftalen og ender som ’gæst’ bag låst dør i et slot, hvor der sker mærkelige ting og er uhyggeligt tomt for liv. Dracula som kun er vågen om natten, efterlader Jonathan som fange i sin borg og lader sig fragte til London med skib. En ny jagtmark skal indvies.

Mens Dracula gør, hvad han nu gør, samler en lille modstandsgruppe sig med lægen Van Helsing i spidsen. Bogen fortælles på skift af forskellige fortællere via deres dagbøger og notater. Alle hændelser nedskrives minutiøst, hovedsageligt af Mina, der ud over at være vant til at transskribere og ordne jo selvfølgelig passer til opgaven fordi hun er kvinde. Van Helsing er utroligt irriterende. Han er bedrevidende og ekstremt nørdet, og ynder at gå og fedte med sin viden før han allernådigst deler den med de andre. Gruppearbejde var tydeligvis ikke indført i 1800-tallet.

Mens mændene diskuterer, hvordan de skal angribe Dracula, har Dracula allerede sat tænderne i kvinderne. Hvilket jo ikke er særligt sjovt for hans ofre, men det er ret sjovt, at mørket får sin vilje med damerne, mens de regelrette herrer sidder og taler om, hvordan de skal passe på selvsamme.

Denne udgave er en del af Gyldendals Klassikerkollektion og er oversat til et lettilgængeligt og forholdsvist moderne dansk af Benny Andersen. Skuespilleren Claes Bang der spiller Dracula i Netflix-serien fra 2019, har skrevet et fint efterord, der giver et positivt bidrag til læseoplevelsen.

Lån bogen på biblioteket