Doppler af Erlend Loe

Andreas Doppler er en helt almindelig gennemsnitsmand med kone og børn, parcelhus og velbetalt arbejde indtil han en dag falder og slår hovedet. Så er det sket med det! Lige med ét er Doppler uendelig træt af at skulle være så skide kompetent. Doppler står af, nægter at fortsætte den daglige trummerum med arbejde, opsparing, pligter, regninger og statussymboler.

Han fylder sin rygsæk og flytter ud i skoven, ganske vist ikke længere end at han kan se ud over Oslo, men alligevel… Han lever det enkle liv, tager livet af en elg, som desværre har en kalv, som han så anstændigvis må tage sig af. Han kalder den Bongo og de bliver hurtigt uadskillelige venner.
Indtil en ‘højrefløjsmand’ (han ser formodentlig meget borgeragtig ud), som er ude for at lufte sin hund, truer hans eneboer-tilværelse. Første gang beder han ham pænt om at skrubbe af, anden gang skyder han ham i benet med bue og pil. Manden, som hedder Bosse, kom imidlertid i fredelige hensigter og ytrer at han også vil flytte ud i skoven, måske ku’ de blive naboer? Nej tak! siger Dobbler, han er jo flyttet ud i skoven for at blive fri – også for naboer. Men manden flytter ikke desto mindre ud i skoven, hvor han vil arrangere en festival til forsoning af alverdens religioner…

Dopplers kone tager det forbløffende (for ikke at sige ufatteligt) pænt, at han sådan overlader alt ansvaret til hende. Hun kommer tilmed ud i skoven en sjælden gang for at få lidt sex (Doppler har efter eget udsagn et gigantisk lem), men en dag kommer hun så med lille Gregus, fordi hun trænger til ferie. Gregus går i børnehave og ser hver dag Teletubbies, Pingu og andet børne-tv, så det bliver lidt af en udfordring.

“Doppler” er skrevet med en dejlig ironi og grotesk humor, som i den grad udfordrer almindelig logik. Doppler forsøger bl.a. at lære Bongo at tale, selvom elgen har tydelige problemer med vokalerne! Billedlotteri går lidt bedre, selvom han taber hver gang. Doppler filosoferer og diskuterer konstant med sig selv med Bongo som tålmodig tilhører.
Målet for Loe’s opgør er det ‘kompetente’ samfund, som Norge har udviklet sig til. Den materielle rigdom er på vej til at udvikle en tilsvarende fattigdom af nationalistisk selvtilfredshed, selvretfærdighed, konformitet og åndelig indsnævring. Det er jo ikke et nyt budskab, mange forfattere har allerede for mange år siden skrevet om den tiltagende ‘ligusterfascisme’; men det er måske også vigtigere nu end nogensinde, og det er her udført på en herlig livsbekræftende måde.

Lån bogen på bibliotek.dk