0 kommentarer

Dobbeltspil af Joanne Harris

af d. 24. januar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

470

Udgivet

2007

ISBN

978-87-638-0262-8

Originaltitel

Gentlemen & players

 

St. Oswald er en fin, gammel drengeskole i det nordlige England. Den er ved at være temmelig forfalden, men både lærere og elever føler sig bedre end de lokale, som til gengæld afskyr skolen og alle dens traditioner. Også indbyrdes blandt skolens lærere er der nid og nag og ikke mindst en evig kamp om at bevare tilknyttede privilegier.

Da det nye skoleår begynder, starter også en sand lavine af ulykker. Nogen store, nogen små, men alle griber forstyrrende ind i undervisningen og dagligdagen, og da der også begynder at blive lækket oplysninger til pressen, opstår mistanken om, at en muldvarp er på spil.

Jeg har tidligere læst “Sov mit barn” af Joanne Harris, som var en udmærket gotisk thriller fra Victoriatidens England. “Dobbeltspil” foregår i nutiden, men med drengeskolens traditioner trækker den alligevel også bagud i tiden.

Joanne Harris skriver godt, og jeg må nok indrømme, at jeg ikke gennemskuede plottet før til allersidst. Harris laver nemlig et nydeligt twist undervejs, og selvom jeg troede, at jeg gættede det, så gjorde jeg ikke helt alligevel.

Jeg har ikke læst hendes mest omtalte bog “Chokolade” endnu, men det må så blive det næste projekt, for jeg følte mig i hvert fald godt underholdt af “Dobbeltspil”.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter