Det der er med mirakler af Mathias Ravnholt

I denne fabulerende børnebog bliver det ensomme børnehjemsbarn Yrsa Sølvfeldt revet ud af hverdagens trummerum og viklet ind i et magisk eventyr med den talende fiskehejre Leif Tothår og den eventyrlige Liv Mirakelte, som dyrker mirakler i sin have.

Det begynder den dag, hvor Yrsa opdager en fiskehejre, som går og stikker næbbet ned mellem tremmerne i et gitter over børnehjemmets fiskedam. Hejren får viklet sig ind i gitteret, og i forsøget på at befri den, finder Yrsa en lille læderpose, som den har fisket op af vandet – og glemmer at få med, da den flyver bort.

Yrsa drikker blå te, lavet af læderposens teblade, hvorved hun selv bliver blå – og fremkalder et uvejr. Lynet slår ned i børnehjemmets have, og ”lyntoget” tager Yrsa med sig. Hun ender på Bornholm hos Liv Mirakelte, som læderposen stammer fra. Inden da prøver hendes ven Bjørn fra børnehjemmet at standse hende, men ryger også af sted med toget – bare i en anden retning. Senere finder Yrsa ud af, at han er endt hos en trold, som kaldes Uheldsmageren.

Da Yrsa på magisk vis vender tilbage til børnehjemmet, indser hun, at hun må prøve at redde Bjørn. Om natten bliver hun hentet af Liv Mirakelte på et surfbræt, der kan surfe på månelys. Sammen vil de prøve at finde Bjørn.

”Hvis hun lænede sit hoved bagover, kunne hun se de talrige stjerner blinke imellem sit blafrende pagehår. Fra surfbrættet fossede måneglimmer, som knuste stjerners støv, klingende som metalliske vindklokker.” (s.51)

Så poetisk begynder rejsen. En sjov detalje er, at jagten på at finde Bjørn fører dem rundt til danske byer, hvis’ navne bliver en del af eventyret. I Idestrup på Falster får de idéer til rejsen. I Løsning i Jylland leder de efter løsningen på, hvordan de skal befri Bjørn. Og endelig er der Jægerspris, hvor de støder på den selvglade jæger Guldfeldt, som mener at være den bedste til alt – også til at finde Bjørn.

Undervejs bombarderes læseren med en overflod af skøre, kreative indfald. Det sker i en grad og et tempo som i en moderne animationsfilm. Personligt ville jeg ønske, at tempoet var skruet ned, og at der var sorteret mere i idéerne, så der blev tid og plads til at folde dem ud – men det er muligt, at yngre aldersgrupper er vant til at kapere mere.

Sprogbrugen er indimellem besynderlig. Som eksempel kan nævnes: “lade teen flygte fra hendes mund”, “for toppen af trappen”, “og på den note, så lad os ikke spilde mere tid”, “på græslæben af grøften” osv. Jeg kan ikke afgøre, om det er tale om en særlig dialekt eller en afsmitning fra engelske vendinger, men uanset hvad burde bogens redaktør/korrekturlæser have været opmærksom på det.

Hvis man som læser kan leve med disse ting, får man i Mathias Ravnholts bog en finurlig og fantasifuld fortælling, som gerne vil slå et slag for mirakler. Ikke bare dem i eventyrene – men også hverdagens små mirakler, som fantasien, regnvejret og venskaberne. Forfatteren har tidligere udgivet flere noveller i antologier fra forlaget Brændpunkt samt deltaget i en kollektivroman.

Lån bogen på biblioteket