0 kommentarer

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson

af d. 26. december 2018
Info
 
Sideantal

376

Udgivet

2018

ISBN

9788770070669

Originaltitel

Hundraettåringen som tänkte att han tänkte för mycket
oversætter: Lilian Kingo

Udgave

1

 

Hvad gør man, når man sidder i en luftballon lastet med champagne og med sin bedste ven over det åbne hav og ender med at lande i det Indiske Ocean. Nu er det jo Allan Karlsson vi snakker om, så det ender selvfølgelig med en tur forbi Nord Korea, en snak med Donald Trump, den tyske kansler Angela Merkel og et møde med den svenske udenrigsminister. Og midt i det hele står Allan Karlsson med sin uendelig tro og ikke mindst ro, på at det nok skal gå alt sammen. Og sammen med hans kæreste eje, en iPad, formår han at finde en masse nyttig og knap så nyttig viden som er værd at vide.

Den hundred og et-årige er en fritstående fortsættelse af verdenssuccesen ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Og jeg må sige, at den er lige så god som den anden bog. Igen får Allan Karlsson blandet sig ind i nogle vanvittige og gale ting, som man ikke har evne til at forstille sig. I den her historie er fokussen på verdens førende ledere og deres kamp om magten og deres dumheder.

Det er ikke en bog hvor jeg skraldgrinede, men det var tæt på. Jonas Jonasson har virkelig ordet i sin magt, man føler næsten man er der, når han med meget få ord beskriver omgivelserne, man bliver suget ind i hans univers. Og man kan næsten ikke lægge bogen fra sig, fordi man lige skal læse hvad der nu vil ske af vanvittige og tossede ting. Så hvis man kunne lide hans tidligere bøger, så skal man helt klart læse den her, for den er lige så vanvittig som de andre. Fantastisk bog, der kun kan gøre en i bedre humør og få en til at trække på smilebåndet efterfølgende, når man ser nogle af den store verdens ledere i TV, fordi man trækker paralleller med bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter