Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway

At Ernest Hemingway var en stor forfatter kan der ikke herske tvivl om, og når man læser “Der er ingen ende på Paris” forstår man hvorfor Hemingway vandt Nobelprisen i litteratur i 1954.

Mellem 1921 og 1926 boede Hemingway med sin familie i Paris, og det var her han levede nogle af de lykkeligste år af sit liv – omend familien levede i stor fattigdom og dårligt havde salt til et æg.

“Der er ingen ende på Paris” er Hemingways egne beskrivelser af årene i Paris, hvor han udover noveller også skriver romanen “Og solen går sin gang”. Hemingway og familien lever et beskedent men tilfredsstillende liv i 1920´ernes Paris, hvor mange samtidige kunstnere har slået sig ned, herunder Gertrude Stein, Picasso og F. Scott Fitzgerald.

Hemingway formår at give et charmerende og levende billede af datidens Paris, ligesom læseren lærer personen Hemingway langt bedre at kende når man læser om hans hverdag – hvor han bl.a. spiller på heste, besøger Gertrude Stein, rejser i Italien, vandrer langs Seinen i regnvejr eller finder inspiration til sine bøger blandt statuerne på Louvre.

“Der er ingen ende på Paris” er en velskrevet og velkomponeret bog, der charmerede mig og gav mig et indblik i Hemingways tanker, ligesom bogen giver smukke beskrivelser af Paris, der for læseren til at længes efter en tur til byernes by.

Jeg kan faktisk kun sige gode ting om denne bog, og derfor lander jeg på 4 store stjerner – og et ønske om at andre Hemingway-fans vil skynde sig ned til boghandleren for at købe denne bog til sig selv.

Lån bogen på biblioteket