Den tavse patient af Alex Michaelides

Alicia Berenson er en succesfuld billedkunstner. Hun er også indlagt på anstalten the Grove på 6. år. Hun har tilsyneladende skudt sin mand i hovedet fem gange. Dog er der ingen, der ved, hvad der i virkeligheden skete, for hun har ikke talt siden den aften.
Theo Faber er kriminalpsykolog er ønsker at få hende til at tale igen, og søger job på the Grove. Og med billedterapi lykkes det ham endelig at få Alicia til at tale. Hvad var Alicias motiv? Var hun og manden Gabriel alene i huset den aften?
Alicies dagbog og billeder rummer svaret.

Jeg er normalt helt vild med psykologiske thrillere. Når Den tavse patient ikke får mere end tre stjerner skyldes det primært, at Alex Michaelides har været så optaget af at skabe et overraskende plot, at hans personkarakteristik falder en del fra hinanden. Langt ind i bogen er jeg utroligt irriteret på ham som forfatter, fordi jeg tror, at det er utroligt åbenlyst, hvad der i virkeligheden skete den aften, Alicia ifølge politiet skød sin mand. Michaelides afslører dog, at handlingsforløbet var helt anderledes, så langt så godt! Det havde været super helt forrygende, hvis det var ligesom med Den sjette sans, hvor man ved gensyn oplever, at alle tegnene var der, man har blot ikke set dem. Men sådan er det ikke for mig med Den tavse patient. Ved anden gennemlæsning er der intet, der blot antyder, at det handlingsforløb som Michaelides optrævler for læseren i slutningen af bogen er sandsynligt ud fra hans karakteristik af hovedpersonerne.
Alicia er godt skruet sammen og gennemarbejdet, men Theo, som må siges at være en mindst lige så vigtig karakter kan jeg ganske enkelt ikke få til at hænge sammen som karakter.

Lån bogen på biblioteket