0 kommentarer

Den omvendte verden/Die verkehrte Welt af Kaj Tølbøll Lauritsen

af d. 26. oktober 2013
Info
 
Sideantal

20

Udgivet

1998

ISBN

87-90441-02-8

 

Den afdøde forfatter Kaj Tølbøll Lauritsen fra Frederiksberg nåede at forfatte denne bemærkelsesværdige lille bog med en sammenskrivning af tyske og danske skrøner og eventyr-skikkelser.

Her bliver den tyske gøgler og spilopmager Till Uglspil vækket i sin grav i Mölln og får følgeskab af den guldgås, Valdemar Atterdag anbragte i Gåseårnet i Vordingborg som hån mod de tyske hansestæder.

De møder senere den legendariske pralhals Baron von Münchhausen, H.C. Andersen og den anden eventyrforfatter Jacob Grimm, som i fællesskab ender med at afskaffe alt, hvad der hedder ordener. Moralen må læseren selv gætte sig til.

Fortællingen »Den omvendte Verden« er trykt på både dansk og tysk og hver fortælling fylder kun en halv snes sider.

»Den omvendte verden/Die verkehrte Welt« er et fantastiske, nærmest bizart fabeleventyr, der ifølge kunstnerne selv skal bygge bro mellem dansk og tysk kultur. En høj ambition.
Eventyret oversat til tysk af Friedrich Waschnitius og i øvrigt tilegnet den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt. Bogen er forsynet med fikse illustrationer af Henrik Axholm.

Kan anbefales til læsere, der er bidt af eventyr og folkehistorier.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter