0 kommentarer

Belinda i Brasilien af Birgitte Bregnedal

af d. 13. august 2025
Info
 
Sideantal

141

Udgivet

2025

ISBN

978-87-974860-4-7

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En historie om en pige, der aldrig oplever noget og hvis mor altid går og venter på at vinde i lotto. Og nu er det sket, så pigen planlægger at de skal købe flybilletter til Brasilien, men hendes mor har ikke været helt ærlig om gevinsten. Så pigen bliver ked af det og sur og ender med at gå hjemmefra med sin hund. Hun ender nede på havnen, for nu vil hun til Brasilien, lige meget hvad. Og hun har fået det arrangeret så hendes mor tror hun er med klassen på Bornholm, mens klassen tror hun har fået fri til at tage til Brasilien med sin mor. Men når man kun er 12 år gammel så er det at rejse ud med et skib jo ikke noget man bare lige gør. Hun bliver opdaget af en kok som ender med at rejse med hende videre, da skibet lægger til første sted. Men hvad så nu? For der er stadig langt til Brasilien og hun skal jo også hjem igen på et tidspunkt. Og kan hun holde det skjult for sin mor?

Det er ikke en lang bog, men den er hurtigt læst. Den er underholdende, men også nem at gå til for både bør og voksne. At hovedpersonen lyver om ting kan man som læser egentlig godt forstå, men alligevel bliver man lidt nervøs for hvad der kommer til at ske undervejs. Så forfatteren rammer ned i noget ret centralt, for hvornår er det okay ikke at være ærlig overfor sine forældre? Og hvis man ikke kan regne med sine egne forældre, hvem kan man så regne med? Der er noget dilemmafyldt i denne bog, men set med et barns øjne vil det være en historie om en pige der blot tager på eventyr. Og det er smart, for så kan man samtidig bruge bogen til et “oplæg” til debat med sit eget barn om hvad der er rigtig og forkert.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter